Få gratis og uforpligtigende rådgivning!


Hver morgen og aften skal protesen børstes grundigt med en særlig protesebørste. Du skal også bruge et tandrenseprodukt beregnet for proteser.
Husk at bruge tandrenseprodukter beregnet for tandproteser.
Du kan eventuelt anvende lidt velsmagende tandpasta til børstningen. Husk at børste hele gummen, ganen og også gerne tungen.


Undgå tandpasta med slibemidler, da slibemidler gør overfladen ru og dermed mere modtagelig for belægninger mm.
Om du skal opbevare tandprotesen vådt eller tørt afhænger bl.a. hvilket materiale der er brugt. Vi vil anbefale dig at spørge din kliniske tandtekniker om råd.
Når protesen gøres ren, må du ikke bruge brintoverilte eller andre former for kemikalier, da de kan skade protesen. Er skaden først sket, kan det være både svært og dyrt at gøre den god igen.
Med tiden slides belægningen på tandprotesen, og der kan sætte sig tandsten, men det er ikke skadeligt. Der kan også sætte sig svampebakterier, som til gengæld kræver øjeblikkelig behandling.
Et svampeangreb kan helbredes, men stoppes det ikke i tide, kan det medføre dårlig ånde og sår på slimhinden.
Ved det årlige eftersyn efterses både din mund og protese. Protesen får også en grundig rensning med ultralyd, pudsning og polering.


Det kan være en fordel for dig at fylde håndvasken halvt op med vand eller lægge et håndklæde i bunden, så tandprotesen lander blødt, hvis du skulle tabe den.
Husk, at det er bedre og billigere at forebygge end at helbrede.
Ring til klinikken eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.